Børkop Højskole søger en køkkenassistent

Vil du være en del af vores team på i alt 4 medarbejdere, som forkæler vores elever med god mad og holder skolen
ren og lækker?

Børkop Højskole er …

en bibelhøjskole, som ønsker at unge må få Jesus på hjerte. Vi brænder for at unge kommer til at arbejde med deres
relation til Gud, hinanden og sig selv gennem undervisning i og fællesskab om Bibelen og den kristne tro og gennem
udfoldelse i vores tre værksteder: Det musiske værksted, Det kreative værksted og Outdoor. Vi ligger naturskønt
midt i Børkop by. Vi er en lille højskole, hvor alle arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for vores
elever og gæster. Læs mere om vores skole på www.imb.dk.

Vi kan tilbyde …

en fuldtidsstilling i et tæt fællesskab med 15 andre medarbejdere og vores skønne elever. På Børkop Højskole er
måltidet en vigtig del af fællesskabet. Vi lægger vægt på at køkkenet er med til at gøre skolen til et hjem for
eleverne. Derfor inddrager vi eleverne i madplanlægning, madlavning og oprydning og opvask. Vi ønsker, at Guds
Ånd kan erfares og mærkes både i køkkenet og i undervisningslokalerne, så køkkenet er kendetegnet ved et åbent
og tillidsfuldt samarbejde med elever og gæster.

Du kan sige ja til følgende

  • Har Jesus på hjerte og lader det komme til udtryk gennem aktiv deltagelse i kristent fællesskab
  • Har en kostfaglig uddannelse
  • Har erfaring med madlavning, bagning og gerne også rengøring
  • Deler Børkop Højskoles værdier og brænder for Børkop Højskoles vision
  • Bor nær Børkop
  • Har lyst til at arbejde for og med unge

Arbejdsopgaver

  • Bidrage til et køkken, der er et hjemligt og rart sted at være for skolens personale og elever
  • Lave mad i hverdage og i de weekender og helligdage, hvor der er kurser eller arrangementer på skolen
  • Bidrage til skolens rengøring i dagligdagen og efter udlejning

Er du interesseret?

Send din ansøgning med cv og eventuelt referencer til køkkenleder Inger Lise Kristensen, ingerlise@imb.dk senest
d. 15. juni 2021. Vi inviterer til samtale løbende.
Inger Lise kan kontaktes på mail eller telefonnr. 92 44 94 98, hvis du vil vide mere om skolen og stillingen.
Vi ønsker, at du begynder hos os d. 2. august 2021.

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vil du gerne høre mere om Børkop Højskole og vores elevers hverdag? Så modtag vores nyhedsmail. Vi kommer ikke til at spamme dig – det lover vi.