Individuel vejledning

På Børkop Højskole ønsker vi at understøtte din personlige dannelse og udvikling. Derfor tilbyder vi en række muligheder for vejledning i grupper og individuelt.

Smågrupper

På lange kurser er du med i en smågruppe, hvor I mødes for at dele tro og liv gennem samtale, bibelstudie og bøn. Der er en lærer knyttet til gruppen, som er til rådighed for individuel samtale efter ønske og aftale.

Medvandringssamtaler

I løbet af kurset tilbydes du tre samtaler med en af skolens lærere. Du bestemmer, hvad samtalerne skal bruges til, og de kan handle om alt, du tænker er relevant – menneskeligt, åndeligt, fagligt.

Terapeutsamtaler

Børkop Højskole har mulighed for at henvise til terapeuter, hvor man som højskoleelev kan få rabat på samtaler. Bland andet er højskolelærer Per Ladekjær uddannet terapeut.

Mentorsamtaler

For dig, der er mellem 17½ og 25 år og har afbrudt eller ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse, er der mulighed for et forløb med højskolens mentorlærer, hvor I fokuserer på overgangen til en kompetencegivende ungdomsuddannelse, når dit højskoleophold er slut.

Mentorforløbet forudsætter, at du i samarbejde med din UU-vejleder har udarbejdet en uddannelsesplan, som inkluderer et højskoleophold. Kontakt skolen for nærmere oplysninger.

Få eksklusive tilbud på mail

Vi kommer ikke til at spamme dig – det lover vi. Men hvis vi keder os lidt og stykker et godt tilbud sammen, så kan du blive den første, der får det at vide.