Børkop Højskole

Del denne

Appetizer

2

For at være Guds barn, skal jeg bare være
"Jeg behøver ikke bekymre mig om alt det med at tro! Tror jeg? Tror jeg nok? Jeg har erfaret, at jeg bare må være og få lov til at tage imod! Jeg skal ikke gøre en hel masse, jeg skal ikke være på en speciel måde - Gud giver mig det hele! Det giver en enorm ro. Jeg er go' nok, og jeg tror. Punktum!" 
Benjamin Sand, elev F18

 

Mathilde erfarede at få fred i sjælen - gennem stilhed:
"2 timers stilletid på IMB. Hver dag! Dét er lang tid. For lang tid? Gennem stilheden har jeg oplevet at blive flyttet fra tanker om perfektionisme, forventningspres og travlhed til at blive fyldt af en ro, en fred. Ikke hvilken som helst fred. En sjælefred, som kun Gud kan give, når jeg søger ham og giver ham plads i stilheden."
Mathilde Kruse Madsen, elev F18

 

Se bagom og få stærkere relationer
"Jeg har oplevet, at jeg ser og møder andre på en anden og bedre måde, efter jeg har lært mere om identitet og psykologi. Jeg er bedre til at se bagom. En bemærkning, der før ville gøre mig ked af det, går nu først gennem hovedet, så jeg forstår, hvorfor en anden siger, som han gør. Det har gjort mine relationer stærkere."
Tobias Arendt Laursen, elev F18

 

Tænk ikke begrænsende om dig selv. Udforsk i stedet!
"Jeg havde afvist, at jeg kunne lære at spille musik, men fik opmuntring og redskaber til at prøve kræfter med det på IMB. Derfor tænker jeg ikke så begrænsende om mig selv længere - mere udforskende! Det samme er jeg begyndt at tænke i mit forhold til Gud: Måske kan Gud bruge mig på nogle måder, jeg ikke havde forestillet mig?!" 
Mie Kühne, elev F18

 

"Livet går hurtigt, det ved du lige så godt som jeg. Jeg trængte til at hive stikket ud, glemme de høje forventninger og slappe af. Jeg havde brug for at gemme mig lidt hos Gud, søge ly for verden. Min ven, hvis du har brug for en pause, håber jeg, du lytter efter, for vi har alle brug for en pause. Og et sted jeg fandt ro, ikke bare stilhed men ægte sjælefred, var på Børkop Højskole.
Tanya Fomsgaard - IMB 2010

 

"Efter mange år med stoffer, kriminalitet, depression og fængsel - mødte jeg Jesus. Han gav mig fred og viste mig sand kærlighed. Jeg kendte bare ikke Jesus særlig godt, men mit ophold på IMB gjorde kendskabet og relationen langt stærkere. Jesus frelser, men hvorfor gider han frelse mig med mit synderegister? Det forstod jeg ikke, men bibelens budskab blev åbnet og gjort levende gennem opholdet, som ændrede mit liv for altid!
Henrik - IMB 2008

 

"Uden at blinke vil jeg sige, at de fem måneder jeg har haft på IMB, er de bedste måneder i mit liv! På IMB mødte jeg flere af de venner, jeg i dag vil betegne som de bedste. Det fællesskab vi havde på IMB var helt unikt, og med afstand det bedste jeg har oplevet. Jeg vil varmt anbefale dig, at tage på IMB. Her vil du få super god undervisning, og dermed blive meget klogere på Gud og dit forhold til ham. Din tro vil blive styrket, du vil komme tæt på en masse gode mennesker, og du vil i udpræget grad have det fedt!
Jacob Engholm Bøytler Rahbek - IMB 2006

 

"For Guds skyld knoklede jeg i kristent arbejde. Jeg tog på IMB for at lære nyt. Jeg lærte meget. Måske mest om mig selv. Jeg havde brug for at blive stoppet i mit aktivist-liv. Brug for at høre, at altérgjort! Jeg havde planlagt min fremtid, hvordan jeg skulle tilbage og redde det hele. I stedet blev jeg vendt om. Sendt et helt andet sted hen i Danmark. IMB var starten på et nyt liv. Et liv i tillid til Guds vej frem for min." Malene - IMB 2005

 

"Da jeg startede på IMB, var min forventning, at jeg ville få en masse bibelundervisning. Mine forventninger blev totalt sprængt! Jeg fik bibelundervisning, men jeg fik også en tid til at se mig selv og Gud i øjnene. En tid hvor jeg mødte lærere og medelever, som lyttede, viste omsorg og gav mig frihed til at være lige den, som jeg er. Jeg håber du vil overveje om det er noget for dig, for det halve år ændrede mit liv!"
Rasmus Breindahl - IMB 2010

 

Vokseværk