Modul 3 (uge 11-16)

I modul 3 er det tid til at lande de mange indsigter og udsigter, som eventyret har bragt med sig. Men også tid til at omsætte indsigt og udsigt til handling. Du kan enten tage dig selv på retræte og vende dig indad, eller du kan tage ud med det gode budskab og berige andre unge gennem forkyndelse og undervisning.

Fred som kun Gud kan give

Gennem stilheden har jeg oplevet at blive flyttet fra tanker om perfektionisme, forventningspres og travlhed til at blive fyldt af en ro, en fred. Ikke hvilken som helst fred. En sjælefred, som kun Gud kan give, når jeg søger ham og giver ham plads i stilheden.

Mathilde Kruse Madsen, elev F18

Som i modul 1 kommer en del af undervisningen til at foregå på tværs af vores tre kurser PASSION, Lovsangsskolen og GDT. Og der vil på en række temadage blive arbejdet tværfagligt.

Fællesfag i modul 3

Troen

Tro er noget meget personligt og handler om en personlig overbevisning. Men det er også en opfattelse af virkeligheden, som er fælles og som ligger til grund for et fællesskab. I faget ”troen” vil vi undersøge og fordybe os i den tro, som ligger til grund for den kristne kirke. Vi vil se, hvordan den kristne trosbekendelse sammenfatter det vigtigste i den kristne tro, og hvordan denne tro har sine rødder i Bibelen.

16 lektioner

Galaterbrevet

Galaterbrevet er nok Paulus’ mest passionerede brev. Han skælder ud, han trygler, han undrer sig højlydt. Han kæmper indædt for en menighed, som er ved at kaste det helt centrale budskab om frelse af nåde ved troen alene over bord. Det kan Paulus ikke være stiltiende vidne til. Han må kæmpe med alt, hvad han har, for at han mennesker, som han har hjulpet ind i troens barnekår kan få lov at leve med troens glæde og frihed og leve troen ud med kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.

16 lektioner

Praksisugen

En uge, hvor lovsangsskolen går i studiet for at indspille egne sange. Som elev på Passion får du valget mellem at forberede forkyndelse og bidrage med det forberedte i et kristent fællesskab eller at ”elske Børkop” gennem vores diakonale aktiviteter. Ugen giver også mulighed for at arrangere en praktik.

23 lektioner

Påsketemadage

En kreativ og bibelnær vandring ind i påskens budskab med hele kroppen.

18 lektioner

Nye valgfag i modul 3

Filipperbrevet

Hvordan ser et liv med Gud tæt på egentlig ud? Vi vil læse det mest positiv brev af Paulus i Det Nye Testamente. Og vi vil læse det, som om det var skrevet til os. Målet er på den ene side at lære en masse om Filipperbrevet, og på den anden side at vokse i egen relation til Gud.

16 lektioner

Dyrk din passion

Hvad er din hjertesag? Vælg et fordybelsesområde og med sparring fra din underviser går du igennem fordybelsen på opdagelse i dine evner og dine kilder til motivation. Måske munder forløbet ud i et produkt, som du bruger som udgangspunkt for at inspirere andre til at finde deres passion.

16 lektioner

Træklatring

Faget sætter fokus på kroppen som Guds skaberværk, ved at udforske kroppens styrke, fysik og balanceevne. Du får viden og kendskab til disse igennem introduktioner og klatringsøvelser i sværhedsgrad tilpasset til dig.

16 lektioner

Apostlenes Gerninger – fortsat

I Apostlenes Gerninger følger vi livsbølgen fra Jerusalem til Rom – fra Jesu opstandelse og til evangeliet omkring år 60 e.Kr. når til datidens verdenscentre. Vi skal i faget Apostlenes Gerninger fortsat følge livsbølgen videre ud i alverden. Hvordan forvalter de kristne sidenhen Jesu kald til verdensmission? Vi skal på en inspirerende opdagelsesrejse fra den tidligste kirke og indtil i dag.

16 lektioner

Skovhave

Skolens nye skovhave er under opbygning. Her skal der om få år høstes nødder, bær og frugt. I dette fag får du mulighed for at være med til at bygge haven op. Samtidig lærer du om planternes behov, indbyrdes påvirkning og betydningen for klima, bæredygtighed og biodiversitet. Og så er skovhaven samtidig et skønt sted at hænge ud, tage ”skovbad”, være og fyldes at ny energi og taknemmelighed.

16 lektioner

Lovsangsguitar

For dig, der gerne vil fordybe dig i guitar som lovsangsinstrument. Faget er en god mulighed for at fordybe dig endnu mere i dit instrument ved siden af deltagelse i sammenspil og lovsangs-valgfaget. Men du kan også få igangsætning til guitar som eneste ledsager til lovsangssamlinger i fx mindre grupper.

16 lektioner

Elsk Børkop

Vi vil skabe kontakter til indbyggere i Børkop, der kan trænge til en hjælpende hånd. Det kunne være i børnehaver, i ældreboliger, på plejehjem, hos udsatte familier eller blandt nydanskere. Vi vil øve os i at identificere behov i lokalsamfundet, møde mennesker, hvor de er, og respektfuldt vise næstekærlighed i praksis. En uge i diakoniens tegn.

22 lektioner

Apostlenes Gerninger – fortsat

I Apostlenes Gerninger følger vi livsbølgen fra Jerusalem til Rom – fra Jesu opstandelse og til evangeliet omkring år 60 e.Kr. når til datidens verdenscentre. Vi skal i faget Apostlenes Gerninger fortsat følge livsbølgen videre ud i alverden. Hvordan forvalter de kristne sidenhen Jesu kald til verdensmission? Vi skal på en inspirerende opdagelsesrejse fra den tidligste kirke og indtil i dag.

4 x 4 lektioner

Gud og grønne skove

Klimakrise, overforbrug og masseuddøen… Man kan få helt dårlig samvittighed på forhånd. I dette fag vil vi arbejde med klimadannelse på den konstruktive måde. Vi vil sammen opleve, udforske og nyde naturen ved at arbejde med bæredygtige tiltag på højskolens grund og lave lækre sager af årstidens råvarer. Som kristne har vi den stærkest tænkelige motivation for at engagere os med oprejst pande i den verden, der omgiver os, fordi vi har fået et forvalteransvar vel vidende, at det ikke er os, der skal redde jorden – det har Jesus gjort!

4 x 4 lektioner

Create a tale

Skab en fortælling med det, du laver, hvad enten det er billeder, keramik eller gips. Vi sætter fokus på kreativitet som et sprog, man kan kommunikere igennem. Vi arbejder undersøgende og eksperimenterende, så alle kan være med.

4 x 4 lektioner

Har du brug for et visuelt overblik og fagsammensætningen kan du klikke her.

NB: Opdateret 28.11.2024 – ret til ændringer forbeholdes. 

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vil du gerne høre mere om Børkop Højskole og vores elevers hverdag? Så modtag vores nyhedsmail. Vi kommer ikke til at spamme dig – det lover vi.