I modul 1 vil vi fokusere på Jesus og sammen glæde os over troen på ham. I modul 1 integrerer vi en musisk, kreativ, kropslig og tankemæssig tilgang til livet som kristen. Du får inspiration og redskaber til at gå på opdagelse i troens verden. Vi får lagt et solidt og godt fundament for den videre fordybelse.
Bryd ud af rammerne
“Jeg har lært en masse om, hvem Gud har skabt mig til at være, og at jeg godt må gå ud af de rammer, jeg sætter for mig selv.”
Emma Kiel, elev F19
I modul 1 foregår undervisningen primært på tværs af vores tre kurser PASSION, Lovsangsskolen og GDT, så I kommer til at opleve et fællesskab om at søge Gud og blive fortrolige med hinanden.
Hvordan oplever vi at møde Gud? Er der måder, der ligger mere naturligt for os end andre? Hvordan får vi det bedste møde? Er der grunde til at nogle ting trætter os og andre er livgivende? Disse timer giver en indføring i at betræde troens forskellige stier, som kristne har trådt igennem århundreder. Bliv bedre til at forstå din egen og andres måde at relatere til Gud på. Få øjnene op for den vidunderlige variation Gud har skabt os med.
4 lektioner
Her vil vi afprøve nogle af troens stier i praksis. Det kan f.eks. være samvær med Gud i naturen, gennem musik, stilhed, skabende processer, læsning, outreach. Gennem forløbet har du mulighed for at afprøve forskellige stier eller måder at være sammen med Gud på. Vi vil gøre det så konkret, at du kan tage det med ind i stilletiden og din egen tid med Gud og bruge det der.
12 lektioner
Undervisningen i identitet handler om den personlige identitet. Her får du indsigt i, hvem du er som person, når der blandt andet arbejdes med emner som temperamenter, selvværd og selvtillid. Vi arbejder med, hvad det betyder for os at være en del af et fællesskab, og vi tager temaer som singleliv, parforhold, køn og seksualitet op. Undervisningen er hele vejen båret af at forstå sig selv ud fra et grundlæggende kristent menneskesyn.
34 lektioner
Det Gamle Testamente er historien om, hvordan Gud udvælger en slægt til at spille en central rolle i hans plan om frelse for menneskeheden. Den historie kulminerer med Jesus. Med Jesus skriver Gud sig selv ind i historien. Vi skal følge de spor, Gud har lagt ud frem imod Jesu fødsel, liv, død og opstandelse – særligt i Det Gamle Testamentes profetiske skrifter. 23 lektioner
23 lektioner
Johannesevangeliet skiller sig meget ud fra de tre andre evangelier. Johannes havde en helt særlig og meget personlig relation til Jesus. Det er som om han har forstået Jesus på en dyb måde. Han refererer ikke kun, hvad der er sket, men udfolder betydningen af det skete. Han lader os komme tæt på Jesus som underviser. Og han inviterer os til en personlig vandring med Jesus, som han selv vandrede med ham gennem 3 år fysisk og åndeligt resten af sit lange liv.
23 lektioner
Start dagen ud med 45 minutters kombineret aktivitet og samtale. Her lærer du gradvist dine medkursister at kende, når rammen sættes for samtaler om, hvem vi er, hvad vi mener og hvad vi vil.
13 lektioner
Kirkens to sakramenter – kalder vi dem i den lutherske gren af Guds kirke – er centrale elementer i den kristne tro og praksis. Samtidig er de genstand for debat og uenighed mellem kristne trosretninger. Vi skal arbejde med, hvordan den lutherske tradition forstår Jesu og apostlenes udsagn om dåb og nadver – og lade os udfordre af andre trosretningers syn.
12 lektioner
Hver onsdag aften er der højskoleaften. Her er der fokus på fællesskab, samtale, spørgsmål og debat. Nogle gange får vi besøg af mennesker med en tankevækkende livshistorie eller en brændende hjertesag.
2 lektioner hver onsdag aften
Vi vil se nærmere på det for tiden meget populære fænomen bushcraft. Vi vil dykke ned i vigtige elementer så som det gode bål, den gode shelter, den gode tipi, primitiv madlavning og overnatning i det fri. Faget vil være meget ‘hands on’, vi skal mærke og erfare på egen krop.
16 lektioner
Prøv kræfter med dine evner inden for strategispil, aktivitetsspil eller vidensspil. Vi vil spille, men også undersøge, hvordan forskellige spil taler til vores hjerter og hjerner. Og måske vil vi udvikle vores eget spil.
16 lektioner
En introduktion til kendte og mindre kendte hold-boldspil. Undervisningen vil blandt andet bestå af et kortere forløb i volleyball, hvor vi vil øve nogle af spillets mest grundlæggende elementer. Derudover vil vi stifte bekendtskab med mindre kendte boldspil som fx Flagfootball, Kinball eller Street Håndbold og så vil vi opfinde vores helt egne boldspil og prøve dem af på hinanden.
16 lektioner
En grundlæggende introduktion til det kreative værksted, som gennem introduktion til teknikker, skolens værksted, materialer og redskaber åbner op for det kreative værksted til videreudvikling i senere undervisningsforløb og på egen hånd i fritiden. Vi kommer til at arbejde med indhold, så de ting vi laver fortæller om noget. Gerne i forbindelse med anden undervisning eller noget vi har på hjerte.
16 lektioner
Et fag, som klæder dig på til at formidle den kristne tro til andre. Der arbejdes både teoretisk og praktisk og både med form og indhold.
16 lektioner
I dette valgfag vil vi fokusere på at spille sammen, men niveauet vil blive lagt, efter at mindre øvede kan være med. En god mulighed for at prøve noget nyt af, prøve grænser af og opdage at det er sjovt og at du har en masse musikalitet som kan komme i spil. Vi vil spille sange inden for rock, pop og gospel/blues-inspirerede numre, som i deres opbygning gør at vi hurtigt kan komme i gang med sammenspillet.
16 lektioner
Vi følger “opstandelsesbølgen fra Jerusalem” igennem Apostlenes Gerninger. Vi ser nye sider af evangeliet og erfarer, hvordan det bryder grænser på sin vej ud i “alverden”. Du vil blive inspireret af de første kristne og se, hvordan Helligånden bruger mennesker til at nå andre mennesker. Vi skal lære noget om Guds frelsesplan og missionsstrategi – dengang og nu, for også derigennem at få syn for, hvordan Gud også i dag arbejder gennem os.
16 lektioner
At få et parforhold til at fungere kræver dedikation, samarbejde og flere forskellige kompetencer. I dette fag undersøger vi, hvordan et sundt parforhold ser ud. Vi vil lave øvelser, som styrker kommunikation og konflikthåndtering. Vi vil arbejde med forskellige syn på parforhold, med kærlighedssprog og seksualitet. Du kan vælge faget, uanset om du er single eller i et forhold.
16 lektioner
Her er din mulighed for at starte løbesæsonen tidligt op i et fællesskab, hvor vi løfter hinanden, lærer om krop, bevægelse og sundt selvbillede og måske lægger spor ud til deltagelse i et motionsløb senere på foråret.
16 lektioner
Her er din chance for at forberede dig på voksenlivets udfordringer. Hvordan udfylder jeg min selvangivelse? Hvad gør jeg, hvis cyklen er flad? Og hvordan hænger jeg en hylde op på væggen som rent faktisk kan bære en stabel studiebøger? Du er med til at bestemme, hvilke fiduser du helst vil have med i kufferten.
16 lektioner
Klik på de enkelte moduler i menuen under “Passion” for at se en oversigt over nye valg- og fællesfag på de øvrige moduler.
NB: Opdateret 28.11.2024 – ret til ændringer forbeholdes.