Børkop Højskole

Del denne
TEC14

Studie- tur

Etiopien F18

På vores 5-måneders kurser tager vi på studietur for at møde en anden natur og kultur - men først og fremmest for at møde mennesker, der lever med Gud og hinanden på en anden måde end os.

I foråret 2018 går studieturen til Etiopien i 13 dage. Tag ikke fejl! Børkop Højskoles studietur til Etiopien er ingen charterferie. Her kommer du til at møde lokale, høre deres livshistorie, mærke historie, kultur og religion smelte sammen med menneskeskæbner på en måde, som du aldrig har mulighed for at gøre det på egen hånd. Samtidig er Etiopien et land, hvor en ung vækkelseskirke møder udfordringer fra islam, traditionel, afrikansk religion, materialisme, herlighedsteologi og stammeidentitet. Oplev dette sammen med mennesker, du har lært at kende ved at have delt højskoleoplevelser gennem 2 måneder inden turen, og du har en unik oplevelse foran dig.

Studieturen er en integreret del af opholdet og forberedelse og efterbearbejdning er integreret i undervisningen. Ud over at give os et møde med mennesker, hvis tradition, kultur, kirke og tro kan udfordre og inspirere os, er studieturen også masser af gode oplevelser og en styrke for fællesskabet.

Studieturen er en øjenåbner, der sætter den daglige undervisning i perspektiv og viser dens relevans og aktualitet på nye måder.

Vi følger i øvrigt altid Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Outdoor reducerer chancen for nærsynethed!

Anders Erbsprofessionel sportsenthusiast og underviser

Indblik — Studietur

Vokseværk