I fjerde modul vil vi særligt arbejde med kaldet, valgfrihedens tyranni og modet til at prioritere.
Udbytte over al forventning
“Jeg har fået flere gode venner, et fantastisk fællesskab, skøn smågruppe og tillid i troslivet til Gud! Jeg har lært meget mere end jeg havde turde håbe på, og der har ingen tvivl været om, at jeg har følt mig velkommen til hver en tid af lærerem, pedeller, kontoret og mine medkompanjoner. En sand fornøjelse, som jeg kun kunne ønske enhver anden!”
Amalie Danielsen, elev E22
Fortsat fra modul 1
I dette fag får du et indblik i, hvor forskellige vi er som mennesker i vores måde at tilgå Gud på. Du bliver introduceret til ni forskellige personlighedstyper, som tiltales af forskellig trospraksis. Og så skal vi prøve de forskellige “trosstier” af. På den måde får du både bedre kendskab til din egen spiritualitet og større forståelse for de andres.
7 x 2 lektioner
De forskellige roller og funktioner vi udfylder i løbet af vores liv, kalder på al vores engagement og evne. Her udfoldes den største del af vores liv – og Gud er med i det! Men hvordan tjener vi Gud med vores evner og i de opgaver og ansvar, der bliver vores hen ad vejen? Og kan vi måske lære noget om, hvor Gud ønsker, at vi skal tjene ham?
4 x 2 lektioner
På en række temadage vil vi arbejde tværfagligt eller tematisk med vigtige emner for både troen og livet. Det er dage, som har overskrifterne:
Hver onsdag aften er der højskoleaften. Her er der fokus på fællesskab, samtale, spørgsmål og debat. Nogle gange får vi besøg af mennesker med en tankevækkende livshistorie eller en brændende hjertesag.
2 lektioner hver onsdag aften
Johannes’ Åbenbaring er en bog, som kan være svær at forstå på egen hånd. Men her vil vi gennemgå dens overordnede budskab og særligt arbejde med udvalgte afsnit. Den handler om de sidste tider, tegnene på Jesu genkomst, det kristne håb, Antikrist, forfølgelse, hvad der sker efter døden og den nye jord. Og meget andet!
3 x 4 lektioner
Vi vil skabe kontakter til indbyggere i Børkop, der kan trænge til en hjælpende hånd. Det kunne være i børnehaver, i ældreboliger, på plejehjem, hos udsatte familier eller blandt nydanskere. Vi vil øve os i at identificere behov i lokalsamfundet, møde mennesker, hvor de er, og respektfuldt vise næstekærlighed i praksis. Tre formiddage i diakoniens tegn.
3 x 4 lektioner
Her får du en introduktion til kendte og mindre kendte hold-boldspil. Prøv fx Flagfootball, Kinball eller Pickleball.
4 x 4 lektioner
I GO Creative er leg, forsøg, sjov, alvor og nysgerrighed kodeord. Hvis du vælger GO Creative, vil du komme til at prøve kræfter med akrylmaling, tegning, linoleumstryk og akvarel. Gennem disse udtryk vil vi arbejde med at bearbejde det, der fylder eller undrer dig lige nu. At arbejde kreativt kan være et møde med sig selv og med Gud.
8 x 4 lektioner (modul 3 og 4)
I dette valgfag vil vi spille en masse musik! Dette er det “store” sammenspilsfag hvor vi primært bruger tid på at dygtiggøre os ved at spille musik sammen. Det meste af undervisningen vil være praktisk orienteret, hvor du får lov at blive udfordret og får mulighed for at dygtiggøre dig med din sang og dit instrument i en rytmisk band-kontekst. Så hvis du ønsker at forbedre dig musikalsk og på dit instrument/sang, så er dette muligheden for at arbejde med netop det.
8 x 4 lektioner
I faget skal vi undersøge forskellige strømninger, som præger vores tid og øve os i at forstå dem ud fra et kristent verdensbillede.
Det er blandt andet oplevelsessamfundet, ekstremisme og wokeisme, som er nogle af de tendenser, der i disse år fylder meget både i kirken og i samfundet. Kunne der være nogle interessante tråde at trække fra kirken til samfundet eller den anden vej i det? Det skal vi gå på opdagelse i sammen i faget Tidsånd.
Fire formiddage med skøn korsang og mulighed for at forberede vellydende bidrag til åben scene og måske gallafesten.
4 x 4 lektioner
Crossrace er eventyr, udfordringer og refleksion i Guds natur og skaberværk!
Oplev Guds skaberværk gennem eventyr og fysiske udfordringer i Crossrace. I hold på tre personer skal I på eventyr med aktiviteter som MTB, skydning, klatring og løb. Vi skal sammen udforske Fastpacking, en intens form for distanceløb med ultralet oppakning, hvor du bevæger dig hurtigt gennem naturen med minimal oppakning til en flerdagesrejse.
Midt i eventyret og de fysiske udfordringer vil der også være tid til stilhed og refleksion i naturen. Hvis du vil opleve naturens skønhed og teste dine grænser sammen med andre, er Crossrace valgfaget for dig.
4 x 4 lektioner
I dette fag vil vi gå på opdagelse i, hvad Det Nye Testamente lærer os om nådegaver, hvad nådegaveudrustning betyder for vores tjeneste, og hvilke nådegaver vi hver især er udrustet med.
4 x 4 lektioner
Vi skal læse 1. Johannesbrev samt de mindre kendte 2. og 3. Johannesbrev og undersøge, hvordan alle tre breve taler stærkt og konkret om Jesus og livet med ham i dag i menigheden. Johannesbrevene rummer dyb visdom til det kristne hverdagsliv, bedømmelse af teologi og indsigt i, hvad ægte kærlighed og sandhed er.
4 x 4 lektioner
I dette fag får du mulighed for at fordøje, bearbejde og fordybe dig i et selvvalgt emne med udgangspunkt i Bibelen. Det kan være en bog i Bibelen eller et tema, eller måske bygger du Salomos tempel i miniformat. Din indsats fører til et produkt, måske en andagt, en podcast eller et kunstnerisk udtryk efter eget valg.
4 x 4 lektioner
Sjælesorg handler om at være til stede i en andens liv som menneske og som kristen. Både som medmenneske og som medkristen. Hvis det skal lykkes, må man samtidig kende sig selv, sine egne begrænsninger og sine styrker. I faget vil du få en introduktion til sjælesorg som disciplin, og vi vil også gennem forskellige øvelser øve os i at være til stede i andres liv med empati og med det håb, vi har i troen på Jesus Kristus.
4 x 4 lektioner
I dette fag skal vi undersøge, hvad der ligger i dette lidt underlige fremmedord, diakoni, og hvorfor det egentligt er vigtigt. Vi skal tilmed se, hvordan vi som kristne kan svare omsorgsfuldt på den klage, der lyder fra verden. Det gør vi ved selv at øve os på at praktisere diakoni, få undervisning om det og, sidst men ikke mindst ved at tage ud og møde spændende mennesker, der kan give os nye vinkler på emnet.
4 x 4 lektioner
At få lov til at række det bedste, man selv har fået, videre, er noget af det største og mest meningsfulde, man kan foretage sig. Hvis du vælger dette valgfag, vil vi fokusere på mulighederne, glæderne og velsignelsen, der ligger i at forkynde for børn. Vi vil dele vores erfaringer fra vores egen oplæring og vores møder med voksne, der har forkyndt for os. Hvad er vigtigt, og hvorfor er det vigtigt? Hvad virker, og hvorfor virker det? Vi vil arbejde med konkrete situationer, og er der mulighed for at prøve det af i praksis.
4 x 4 lektioner
Valgfag udbydes i forskellige blokke, hvor du kan vælge ét fag i hver blok. Se hvordan valgfagene er sammensat i blokke her.
NB: Opdateret 29.07.2024 – ret til ændringer forbeholdes.