Elevstævne 2021

Årets tema er “Gensyn”

Lørdag den 11. september

Kl. 11.00 Gudstjeneste i Gauerslund Kirke ved Robert Bladt: ”Gensyn med de levende”
Kl. 12.30-13.30 Frokost
Kl. 14.00 Aktivitetshygge
Kl. 15.00 Kaffe
Kl. 16.00 Generalforsamling i hallen
Kl. 17.30 Festmiddag
Kl. 19.00 Aftenmøde med tale ved Peter Højlund: ”Gensyn med de døde”
Kl. 20.15 Aftenkaffe
Kl. 21.00 Lovsangsaften

Jubilæumshold

Har du gået på Børkop Højskole i 1981, 1996 eller 2011? Så har du hhv. 40, 25 eller 10 års jubilæum i år. Det vil vi gerne på skolen være med til at markere til vores elevstævne lørdag d. 11. september 2020.

Vi vil opfordre jeres hold til at mødes til elevstævnet og sammen markere jeres jubilæum. Måske du vil tage initiativ til at samle jeres hold? Så tag gerne kontakt til os.

Vi vil tilbyde jer at reservere nogle borde eller et helt lokale til jeres elevhold, så I kan holde jeres egen samling. Ønsker I at gøre brug af denne mulighed, er I meget velkommen til at kontakte os.

Tilmelding

Ved tilmelding kan du oplyse, om du er jubilar. Prisen afhænger af, hvilke måltider du ønsker at deltage i, men hele stævnet koster 195 kr. Det er kun muligt at betale med dankort. Beløbet for stævnet bliver først trukket den 3. september 2021. Hvis du melder fra stævnet efter d. 3. september, betales et administrationsgebyr på 55 kr. Når du har gennemført tilmeldingen, får du en mail som bekræftelse på, at tilmeldingen er modtaget.

OBS: Nogle oplever udfordringer med tilmeldingen, når de benytter mobil/tablet og/eller internetbrowseren Chrome.

Derfor anbefaler vi at du ved tilmeldingen benytter en computer og benytter fx Internet Explorer eller Safari (Mac)

TILMELD DIG HER

Generalforsamling

Som en del af elevstævnet afholder elevforeningen generalforsamling (kl. 16:00 i hallen). Der vil bl.a. være valg til elevforeningens bestyrelse. Alle medlemmer af elevforeningen, der brænder for skolens formål, kan stille op til elevforeningens bestyrelse. Her kommer man ind i maskinrummet på elevforeningen og kan sætte sit præg på arbejdet med at binde tidligere, nuværende og kommende elever sammen. Det er elevforeningen, der er redaktion på elevbladet Zoom, og elevforeningen planlægger elevstævnet i samarbejde med skolen. Og så tager man vare på foreningens formue og sikrer nuværende elever mulighed for at få lån til deres højskoleophold.

Hvis du ønsker at stille op til elevforeningens bestyrelse, kan du melde dig som kandidat ved at kontakte elevforeningens formand Randi Korneliussen på mail: randi.korneliussen@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vil du gerne høre mere om Børkop Højskole og vores elevers hverdag? Så modtag vores nyhedsmail. Vi kommer ikke til at spamme dig – det lover vi.