Børkop Højskole

Del denne

Elevforeningens arbejde

Børkop Højskoles elevforenings arbejde drejer sig om, at tidligere elever på IMB stadig har mulighed for at følge med i det, der foregår på skolen. De opgaver, der fylder mest på vores mødeaftener, er at planlægge IMB's elevstævne og finde stof til skolens elevblad, Zoom.

Hverdag 3

Elevstævnet afholdes hvert år i september og er en invitation til, at du kan mødes med dine "gamle" holdkammerater på jeres skole. Elevstævnet byder på solid bibelsk forkyndelse og masser af tid til at genopfriske minderne fra dengang, du var elev på IMB.

Elevbladet Zoom

Zoom udkommer 2 gange årligt. Her har du mulighed for at læse om, hvad der sker på IMB lige nu. Der er forkyndende artikler, og tidligere elever fortæller om, hvad de har fået ud af deres ophold på IMB.

Ud over dette er det vigtigt for os at have en tæt kontakt til skolen, så vi ved, hvad der rører sig - ligesom det er et fast punkt, at vi be'r for skolens ansatte, dens nuværende og tidligere elever.

Vokseværk