50-års Jubilæumskursus

"En “once in a lifetime” mulighed for at genopleve dit bibelskoleophold eller komme på det bibelskoleophold, du ikke fik som ung."

Pris: 5.000 kr.

22. - 28. juni

Max 70 deltagere

I 2024 fylder Børkop Højskole, Indre Missions Bibelskole 50 år. Det markerer vi med dette ekstraordinære jubilæumskursus. Vi har sammensat en uge med bidrag fra nuværende og tidligere undervisere. Velkommen til en uge med fællesskab, højskolesang, kreativitet, udeliv og masser af Jesus på hjerte.

Medvirkende

Kursusledere: Højskoleforstander Robert Bladt og Sundhedskonsulent Dorte Bladt

Pens. teolog og familieterapeut Eleonora Skov Andersen, Hvidovre

(Morgensamling mandag)

Præst og lektor emeritus Leif Andersen, Hvidovre

(Bibeltimer mandag)

Sognepræst Steen Sønvdal, Grindsted

(Morgensamling og bibeltime om “Bibeltid” torsdag formiddag)

Jan Weber, Børkop – tidl. medielærer på IMB, 35 år som TV2-fotograf

(“Fortællinger i fotos fra det nære og det fjerne” onsdag aften)

Højskolelærer og stedfortræder Anders Erbs, Aarhus

(Kajak onsdag og torsdag og mad på bål tirsdag)

Timelærer og kunstner Helle Viftrup, Børkop

(Workshop søndag og mandag)

Professor i teologi ved Menighedsfakultetet Morten Hørning, Aarhus

(Bibeltimer onsdag)

Lucie Hendry Trio (intimkoncert torsdag aften)

Højskolelærer Michael Bak Nygaard, Vejle

(Workshop søndag og mandag om “Temaer i 1. Korintherbrev”)

Musiklærer Lene Skødt Holmgaard Sognepræst Erik Holmgaard, Haderslev

(Fællessang og båltale Skt. Hans aften)

Højskolelærer Karla Lind Brixen, Kolding

(“Sange gennem 50 år” mandag aften og morgensamling onsdag morgen om “Troens Stier”)

Højskolelærer Peder Kølle, Vejle

(Workshop onsdag og torsdag om “Apostlenes Gerninger”)

Højskolelærer Stefan Høeg, Børkop

(Pickleball-workshop i hallen – et spil for alle aldre – søndag og mandag)

Højskolelærer Dina Christiansen, Aarhus

(Kor-workshop onsdag og torsdag)

Praktiske oplysninger

Ankomst og afrejse
Kurset begynder lørdag d. 22. juni. Vi er klar til at tage imod dig mellem kl. 15 og 16. Kurset slutter fredag d. 28. juni
med formiddagsprogram og middagsmad.

Betaling
Prisen forudsætter deltagelse i hele kurset med overnatning på skolen.

Når kurset er fuldt booket, sender vi depositumopkrævning (dog senest i april), og i maj sender vi oplysninger om
betaling af resten af kurset.

Indkvartering
Du indkvarteres på eget værelse på skolens kollegium. Har du din ægtefælle med, vil I enten få dobbeltværelse eller
to enkeltværelser med delt bad og toilet. Kollegiet er i to plan. Giv besked ved tilmelding, hvis du er gangbesværet
og ønsker indkvartering i stueplan.
Dyne, pude, håndklæde og linned medbringes eller kan lejes ved tilmelding. Dyne og pude koster 60 kr., dyne, pude,
håndklæde og linned koster 185 kr.
Ved afrejse rengøres værelset.

Kost
Vi spiser godt på Indre Missions Bibelskole. Giv besked ved tilmelding, hvis du har behov for særlig diæt.

Faciliteter
Vi har en lille sportshal, som er til rådighed i fritiden til badminton, volleyball, hockey, eller måske en gang pickle-ball? Medbring indendørs sko, ketcher og andet udstyr, hvis du gerne vil slå dig løs i hallen i workshops eller i pauserne. Vejle Fjord
ligger under 4 km fra skolen og indbyder til en morgendukkert. Medbring badetøj, hvis du ønsker at deltage i dette.
Endelig har vi en lang række udendørs faciliteter, som bare venter på at blive brugt: Vildmarksbad, brændefyret
sauna, bålhytte, havespil, hængekøjer, disc-golf, beachvolley osv.
Højskolen ligger naturskønt og er let at komme til i bil eller med tog.

Studietursdag
Tirsdag tager vi på en 1-dags studietur til Kongernes Jelling, hvor fund har ført til omskrivning af Danmarkshistorien
flere gange inden for de seneste år. Vi skal høre om asatro og kristendom og gå på opdagelse i den gamle by.
Studietursdagen krydres med naturskøn vandretur, sandwiches m.v. – og vi slutter dagen af med – på bedste
vikingemanér – at lave aftensmaden på bål hjemme på højskolen.

Program og medvirkende opdateres løbende.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til et forrygende jubilæumskursus!

Børkop Højskole ca. 1970
Børkop Højskole ca. 1970

Vores 50-års Jubilæumskursus er kun en lille del af markeringen af vores jubilæum. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 14. September 2024, hvor vi afholder vores store taknemmelighedsfest. Her fylder vi skolen med scener, koncerter, konkurrencer, aktiviteter, foredrag, foodtrucks, m.m….

Kursus i sjælesorg

Livet under pres - og under nåden

Pris: 8.749 kr.

15. - 28. marts 2025

Max 24 deltagere

Seniorhøjskole

Tema: Herren er min styrke og min lovsang

Tema: Herren er min styrke og min lovsang

Pris: 4.200 kr.

26. august - 01. september

Max 64 deltagere

MÆRK (Krea-bibelkursus)

Pris: 4.300 kr.

29. juni - 05. juli

Max 50 deltagere

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vil du gerne høre mere om Børkop Højskole og vores elevers hverdag? Så modtag vores nyhedsmail. Vi kommer ikke til at spamme dig – det lover vi.