Børkop Højskole

Del denne

Nyt koncept

Fra efteråret 2017 har vi gennemgribende nytænkt vores koncept med sammensætningen af fagene og dagligdagen for at give dig endnu større udbytte af dit bibelskoleophold.

Hverdag 4

På Børkop Højskole vil vi give dig dybe rødder i din kristne tro og udruste dig til at tjene Gud og dit medmenneske. Vi kalder det "Jesus på hjerte".

 

For at give dig Jesus på hjerte udbyder vi undervisning i en lang række bibel- og kristendomsfag. Her bevæger vi os i skæringsfelterne mellem Bibelen, den kristne tro, vores gudsbilleder og din personlige identitet. Samtidig ønsker vi at hjælpe dig til fordybelse i, hvem Gud er og hvem du selv er gennem vores tre værksteder: Outdoor, Musikværkstedet og Det Kreative Værksted. Du skal ikke på forhånd vælge mellem værkstederne, det gør du undervejs. Og ønsker du at bruge max tid på at fordybe dig i Bibelen, har du også mulighed for det.


Ved siden af undervisningen får du mulighed for egen fordybelse gennem frivillige, elevstyrede fordybelsesgrupper. Det kan fx være ekstra tid i et af værkstederne, en læsegruppe over en vigtig bog eller en gruppe, hvor I fordyber jer i forskellig bønspraksis.


I en smågruppe mødes I for at dele tro og liv gennem samtale, bibelstudie og bøn. Her vil en lærer være knyttet på jeres gruppe og mødes med jer til sparring med gruppen nogle gange undervejs. Desuden vil læreren være til rådighed for individuelle samtaler efter ønske og aftale.

 

Dine fem måneder på højskole vil være inddelt i fire moduler, som på hver sin måde vil give dig "Jesus på hjerte". Vi kalder de fire moduler for Rødder, Eventyr, Fordybelse og Kald. Læs mere om de fire moduler, klik på links i menuen til venstre.

 

Integreret i dit højskoleophold i efteråret 2017 er to ekskursioner i Danmark og en 12-dages studietur til Israel.

 

NB! Ret til ændringer forbeholdes

Vokseværk